Udskriv denne side

Tilbage til søgesiden

Arbejde med svejsning


Kompetent myndighed:

Arbejdstilsynet
Postboks 1228
0900 København C
Telefon: 70121288
Fax: 70121289
E-mail:at@at.dk
Web: http://www.at.dk/

Kontaktperson(er): Arbejdstilsynet 70121288 at@at.dk

Ansøgningsblanket

Hvis du vil etablere dig eller arbejde i længere tid i Danmark, skal du ansøge den kompetente myndighed om autorisation eller lignende offentlig godkendelse.

Der er ingen ansøgningsblanket. Skriv i stedet et brev om, at du gerne vil arbejde på fast basis inden for erhvervet. Vedlæg de dokumenter, der er nævnt nedenfor under Dokumentationskrav.

Hvis du er statsborger i et EU/EØS-land, kan du også sende dokumenterne i elektronisk form via Erhvervsstyrelsens "Business in Denmark"-side: Business In Denmark: Permits, licenses and authorisations.

Dokumentationskrav

PunkttegnBevis for nationalitet, f.eks. kopi af identitetskort eller pas
PunkttegnAutorisationsbevis eller et andet bevis eller certifikat, som giver dig adgang til erhvervet (hvis erhvervet eller uddannelsen er reguleret i dit land)
PunkttegnUddannelsesbeviser, som er relevante for dit erhverv
PunkttegnEvt. beviser for relevant erhvervserfaring, f. eks. lønsedler eller attester fra arbejdsgiverne med angivelse af den relevante erhvervsmæssige aktivitet og dennes varighed
PunkttegnBeviser for, at du har udøvet pågældende erhverv i mindst 1 år inden for de sidste 10 år i etableringsmedlemsstaten, hvis dit erhverv eller uddannelsen ikke er reguleret i det land (f. eks. lønsedler eller attester fra arbejdsgiverne med angivelse af den relevante erhvervsmæssige aktivitet og dennes varighed)
PunkttegnDine kontaktoplysninger: fornavn og efternavn, adresse, telefonnummer og evt. e-mail. Hvis det er en anden end dig, som sender dokumenter, f. eks. virksomhed som sender dokumenter på dine vegne: Navn, adresse, telefonnummer og evt. e-mail på indsenderen

Særlige betingelser for personer, der ikke er omfattet af EU-reglerne

Personer, der har erhvervet deres kvalifikationer i et tredjeland, skal have deres erhvervsmæssige kvalifikationer forudgående kontrolleret af Arbejdstilsynet, før arbejde med svejsning må påbegyndes. Ansøgning om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer skal indeholde følgende:

1. Bevis for nationalitet, fx kopi af pas
2. Navn, adresse og fødselsdato
3. Oplysninger om, hvorvidt det drejer sig om midlertidigt, lejlighedsvist eller fast arbejde
4. Navn og adresse på indsenderen, hvis det fx er virksomheden og ikke personen selv
5. Kopi af udenlandsk certifikat, uddannelsesbevis m.v., hvis der er lovkrav om uddannelse i det pågældende land. Såfremt der ikke er lovkrav om uddannelse/certifikat i det pågældende land, skal personer, der har uddannelsesbevis fra et tredjeland, kunne dokumentere 3 års erhvervserfaring indenfor de sidste 10 år

Eventuelle gebyrer

Hvis du er tjenesteyder fra et EU/EØS-land og vil arbejde midlertidigt og lejlighedsvist

Inden du første gang flytter til Danmark for at udføre tjenesteydelser, skal du sende en skriftlig anmeldelse til den kompetente myndighed. Myndigheden kontrollerer dine erhvervskvalifikationer, før du kan begynde at levere tjenesteydelser i Danmark.

Hvis du også agter at udføre midlertidige eller lejlighedsvise tjenesteydelser i Danmark i løbet af det følgende år, skal du forny den forudgående anmeldelse.

Vedlæg følgende dokumenter, når du sender den første anmeldelse:
PunkttegnDine kontaktoplysninger: fornavn, efternavn, adresse, telefon og e-mail.
PunkttegnEn dateret og underskrevet erklæring om, at du ønsker at udøve dit erhverv midlertidigt og lejlighedsvis i Danmark. Husk at oplyse dit erhverv.
PunkttegnDokumentation for statsborgerskab (f.eks. kopi af relevante sider fra dit pas).
PunkttegnHvis hverken dit erhverv eller din uddannelse er lovreguleret i den medlemsstat, hvor du er etableret: Bevis for, at du har udøvet erhvervet i mindst 1 år inden for de sidste 10 år i etableringslandet (f.eks. ansættelseskontrakter eller attester fra arbejdsgivere med angivelse af den erhvervsmæssige aktivitet og dens varighed).
PunkttegnRen straffeattest.
PunkttegnNavneforandringsattest/vielsesattest (hvis det er relevant)

Du kan muligvis sende dokumenterne i elektronisk form via BusinessInDenmark. Se her, om denne mulighed findes for dit erhverv: BusinessInDenmark: Search by professions.

Læs mere om reglerne for midlertidige tjenesteydere


Bekræftede fotokopier

Med "bekræftede fotokopier" menes, at en myndighed har stemplet og underskrevet hver kopiside som bekræftelse af, at kopierne stemmer overens med de originale dokumenter, som du har vist. Du kan få denne bekræftelse hos en dansk myndighed (f.eks. kommune, jobcenter m.v.), hos den institution/myndighed, der har udstedt dokumentet, hos ambassaden/konsulatet i Danmark for det land, hvor dokumentet er udstedt, hos en dansk ambassade eller et dansk konsulat. Privatpersoner kan ikke bekræfte kopier. Hvis du ikke kan sende en bekræftet kopi, kan den kompetente myndighed kontrollere indholdet og ægtheden af eksamensbeviset, certifikatet og/eller personlige data.

Oversættelser

Du skal vedlægge oversættelser af de væsentlige dokumenter (erhvervsmæssige kvalifikationer, certifikat om erhvervede rettigheder, certifikater om erhvervserfaring og lignende). Uddannelsesbevis som læge, tandlæge, sygeplejerske, jordemoder, dyrlæge eller farmaceut fra et EU/EØS-land eller Schweiz, som er oplistet i bilag V til direktivet skal ikke oversættes.

Standarddokumenter såsom identitetskort, pas osv. skal heller ikke oversættes. Andre dokumenter udfærdiget på engelsk, norsk eller svensk skal ikke oversættes. Dokumenter, som er udstedt på andre sprog, skal oversættes til dansk eller engelsk. Enkelte myndigheder accepterer dokumenter på tysk og fransk, og du bør kontakte den kompetente myndighed, hvis det er relevant for dig. Du kan frit afgøre, i hvilken medlemsstat i EU/EØS du ønsker at få udført en oversættelse af de væsentlige dokumenter.

Din status som erhvervsudøver her i landet

Når du udøver dit erhverv her i landet, er du underlagt de faglige, fagretlige og administrative adfærdsregler, der gælder for erhvervet, herunder regler om definition af erhvervet, om brug af titlen, om grov forsømmelse i forhold til forbrugerbeskyttelse og sikkerhed, såvel som de disciplinære regler, der gælder for alle personer, som udøver erhvervet i Danmark.

Dansk lovgivning

Bekendtgørelse nr. 1088 af 28. november 2011 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser. http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/a/arbejdsmiljoefaglige-uddannelser.aspx

Bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 med senere ændringer om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer § 26, samt bilag 1 og 2, http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/f/sam-foranstaltninger-kraeftrisiko-908.aspx

Bekendtgørelse nr. 647 af 26. juni 2008 med senere ændringer om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet, http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/a/sam-anerkendelse-erhvervsmaessig-647.aspx

Du kan finde teksterne på Retsinformation.dk.

EU-direktiv(er) om gensidig anerkendelse:

2005/36/EF, Afsnit III, Kapitel I (Den generelle ordning for anerkendelse af uddannelsesbeviser)

Når du har ansøgt om autorisation

Her kan du læse mere om dine rettigheder i forbindelse med ansøgningen:

Ansøgning efter EU-reglerne

Ansøgning, der ikke er omfattet af EU-reglerne

National klagemyndighed

Arbejdsmiljøklagenævnet

Organisationer

Dansk Metal
3F
Dansk Byggeri
Dansk Industri
Industriens Uddannelser

Andre informationskilder


Indhold senest opdateret: 28-01-2013 09:36:00


Tilbage til søgesiden