Autoriseret psykolog

Kompetent myndighed

Psykolognævnet
Ankestyrelsen Aalborg
7998 Statsservice
Telefon: 33411200
Fax:
E-mail: ast@ast.dk
Web: http://www.ankestyrelsen.dk

Kontaktperson(er): Trine Marie Langberg Pedersen 33411200 ast@ast.dk

Ansøgningsblanket

Hvis du vil etablere dig eller arbejde i længere tid i Danmark, skal du ansøge den kompetente myndighed om autorisation eller lignende offentlig godkendelse.

Dokumentationskrav

PunkttegnBevis for nationalitet, f.eks. kopi af identitetskort eller pas
PunkttegnAutorisationsbevis eller et andet bevis eller certifikat, som giver dig adgang til erhvervet (hvis erhvervet eller uddannelsen er reguleret i dit land)
PunkttegnUddannelsesbeviser, som er relevante for dit erhverv
PunkttegnRedegørelse for den samlede varighed og indholdet af uddannelsen med angivelse af den tid (f.eks. timer, uger eller ECTS-point), der var afsat til hvert fag, og balancen mellem den teoretiske del og den praktiske del af uddannelsen, hvis uddannelsen består af begge dele
PunkttegnEvt. beviser for relevant erhvervserfaring, f. eks. lønsedler eller attester fra arbejdsgiverne med angivelse af den relevante erhvervsmæssige aktivitet og dennes varighed
PunkttegnOplysninger fra dit hjemland om ”sidestilling af uddannelsesbeviser” i henhold til artikel 12 i direktiv 2005/36/EF, som fastsat i standardformularen (bilag A til Adfærdskodeks), hvis det er relevant
PunkttegnEventuel supplerende dokumentation/yderligere oplysninger, som du mener kan have betydning for vurderingen af dine erhvervs- og uddannelseskvalifikationer, eller anden relevant information, som du ønsker at give, f.eks. Curriculum Vitae
PunkttegnDine kontaktoplysninger: fornavn og efternavn, adresse, telefonnummer og evt. e-mail. Hvis det er en anden end dig, som sender dokumenter, f. eks. virksomhed som sender dokumenter på dine vegne: Navn, adresse, telefonnummer og evt. e-mail på indsenderen
PunkttegnNavneforandringsattest/vielsesattest (hvis det er relevant)

Særlige betingelser for personer, der ikke er omfattet af EU-reglerne

Eventuelle gebyrer

Gebyr for udstedelse af autorisation 1650 d.kr.

Hvis du er tjenesteyder fra et EU/EØS-land og vil arbejde midlertidigt og lejlighedsvist

Inden du første gang flytter til Danmark for at udføre tjenesteydelser, skal du sende en skriftlig anmeldelse til den kompetente myndighed. Derudover gennemføres der ikke kontrol af dine kvalifikationer.

Du kan sandsynligvis sende anmeldelsen via Business in Denmark-portalen. Søg på den engelske erhvervsbetegnelse her: Business in Denmark: Self-service (nyt vindue).

Hvis du også agter at udføre midlertidige eller lejlighedsvise tjenesteydelser i Danmark i løbet af det følgende år, skal du forny den forudgående anmeldelse.

Vedlæg følgende dokumenter, når du sender den første anmeldelse:

PunkttegnDine kontaktoplysninger: fornavn, efternavn, adresse, telefon og e-mail.
PunkttegnEn dateret og underskrevet erklæring om, at du ønsker at udøve dit erhverv midlertidigt og lejlighedsvis i Danmark. Husk at oplyse dit erhverv.
PunkttegnDokumentation for statsborgerskab (f.eks. kopi af relevante sider fra dit pas).
PunkttegnAttestation for, at du er lovligt etableret i en medlemsstat med henblik på at udøve erhvervet, og at det på tidspunktet for udstedelsen af attestationen ikke er forbudt dig at udøve dit erhverv, heller ikke midlertidigt (en liste over de relevante dokumenter, som udstedes i medlemsstaterne, findes i bilag B til Adfærdskodeksen) eller et andet dokument, som beviser lovlig etablering.
PunkttegnBekræftede fotokopier af dokumenter, som beviser dine erhvervsmæssige kvalifikationer (uddannelsesbeviser, kursusbeviser, bevis for erhvervserfaring, autorisationsbevis osv.).
PunkttegnNavneforandringsattest/vielsesattest (hvis det er relevant)

Bekræftede fotokopier

Med "bekræftede fotokopier" menes, at en myndighed har stemplet og underskrevet hver kopiside som bekræftelse af, at kopierne stemmer overens med de originale dokumenter, som du har vist. Du kan få denne bekræftelse hos en dansk myndighed (f.eks. kommune, jobcenter m.v.), hos den institution/myndighed, der har udstedt dokumentet, hos ambassaden/konsulatet i Danmark for det land, hvor dokumentet er udstedt, hos en dansk ambassade eller et dansk konsulat. Privatpersoner kan ikke bekræfte kopier. Hvis du ikke kan sende en bekræftet kopi, kan den kompetente myndighed kontrollere indholdet og ægtheden af eksamensbeviset, certifikatet og/eller personlige data.

Oversættelser

Du skal vedlægge oversættelser af de væsentlige dokumenter (erhvervsmæssige kvalifikationer, certifikat om erhvervede rettigheder, certifikater om erhvervserfaring og lignende). Uddannelsesbevis som læge, tandlæge, sygeplejerske, jordemoder, dyrlæge eller farmaceut fra et EU/EØS-land eller Schweiz, som er oplistet i bilag V til direktivet skal ikke oversættes.

Standarddokumenter såsom identitetskort, pas osv. skal heller ikke oversættes. Andre dokumenter udfærdiget på engelsk, norsk eller svensk skal ikke oversættes. Dokumenter, som er udstedt på andre sprog, skal oversættes til dansk eller engelsk. Enkelte myndigheder accepterer dokumenter på tysk og fransk, og du bør kontakte den kompetente myndighed, hvis det er relevant for dig. Du kan frit afgøre, i hvilken medlemsstat i EU/EØS du ønsker at få udført en oversættelse af de væsentlige dokumenter.

Din status som erhvervsudøver her i landet

Når du udøver dit erhverv her i landet, er du underlagt de faglige, fagretlige og administrative adfærdsregler, der gælder for erhvervet, herunder regler om definition af erhvervet, om brug af titlen, om grov forsømmelse i forhold til forbrugerbeskyttelse og sikkerhed, såvel som de disciplinære regler, der gælder for alle personer, som udøver erhvervet i Danmark.


Dansk lovgivning

Lov om psykologer m.v., senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1534 af 1. juli 2021

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 19. maj 2017 om anerkendelse erhvervsmæssige kvalifikationer som psykologer.

EU-direktiv(er) om gensidig anerkendelse:

2005/36/EF, Afsnit III, Kapitel I (Den generelle ordning for anerkendelse af uddannelsesbeviser)

Når du har ansøgt om autorisation

Her kan du læse mere om dine rettigheder i forbindelse med ansøgningen:

National klagemyndighed

Organisationer

Dansk Psykolog Forening

Andre informationskilder


Indhold senest opdateret: 28-10-2022 10:15:00